Forside > Presse > Stof til eftertanke

Stof til eftertanke

Stof til eftertanke. Bæredygtig mode på Koldinghus

Vi vil ikke længere gå i tøj produceret af underbetalt arbejdskraft i ulandene eller af børnearbejdere. Trenden i modebranchen er klar – tøjet skal være bæredygtigt.

Udstillingen ”Stof til eftertanke” stiller skarpt på den nye trend. Den viser det sidste skrig inden for bæredygtigt tøj og bæredygtige smykker – til mænd, kvinder og børn. Den præsenterer både kreationer fra catwalken i Europas førende modehuse, spektakulære selskabskjoler i udsøgte økologiske materialer, spadseredragter i genbrugsplastic og smarte habitter fremstillet af producenter, som giver en del af overskuddet
til regnskoven eller til skoler i Latinamerika.

Endelig viser udstillingen nogle af de mere skæve indslag i bæredygtighedstrenden: Tasker flettet af gamle juicebrikker, regnfrakker fremstillet af gamle colaflasker og kjoler vævet af indholdet af udtjente kassettebånd. Udstillingen inspirerer til handling og holdning.

Udstillingen kan ses på Koldinghus i forbindelse med Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009 fra 6. maj til 7. september 2009. Biennalen 2009 har bæredygtighed som sit tema.

Kontakt: Informationschef på Koldinghus, Nanna Ebert, tlf.: 51 33 66 44

Download flere fotos fra Koldinghus' hjemmeside her >>.

Foto: Noirkjole på genbrugsplads: Palle Peter Skov

K O N T A K T
Gæstekurator, konsulent i CSR og bæredygtig mode, cand.scient.soc fra RUC Thit Juul Madsen, thit@koldinghus.dk, mobil 28 10 81 47
Udstillingsleder Axel Johnsen, aj@koldinghus.dk, mobil 21 25 34 67
Informationschef Nanna Ebert, ne@koldinghus.dk, mobil 51 33 66 44

 

Klik for billede i høj opløsning

Foto: Noirkjole på genbrugsplads