Forside > Presse > Et sparesvin, der ikke sviner

Et sparesvin, der ikke sviner

Designere Iben Harboe (f. 1969) og Claire Maria Lehmann (f. 1964) har skabt en serie ”Sparesvin”, som er en kritisk genfortolkning af den velkendte sparegris. Svinet  skal ses som en kommentar til vor tids overforbrug, med ordet ’spare’ som det gennemgående fokus. Kasseret emballage og pap fra gamle cornflakespakker, vaskepulverpakker, skotøjsæsker m.m. er blevet clipset sammen, syet med restsnor og foldet til Spare Svin – et svin, der ikke sviner. Iben Harboe og Claire Maria Lehmann har herved skabt et bæredygtigt design af genbrugsmaterialer, som også kan aflæses som en humoristisk men kritisk opfordring til, at vi skal tænke os om som forbrugere, før vi handler.

 

Projektet indgår som en del af den censurerede udstilling på Trapholt i forbindelse med Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009. Udstillingens tema er "Bæredygtighed" og løber fra 6. maj til 6. september.

 

Klik for billede i høj opløsning Klik for billede i høj opløsning
Klik for billede i høj opløsning

  

Kontakt: Iben Harboe og Claire Maria Lehmann. Tlf: 40 33 22 07 / 28 14 42 69. Mail: cml@cform.dk