Forside > Presse > Penge der pynter

Penge der pynter

Kunsthåndværker Katrine Borup (f. 1965) har lavet en kombineret broche og pung med navnet Power Flower. Pengebrochen består af en sølvknop med kronblade af foldede pengesedler. Sedlerne kan tages ud af brochen, hvis de skal bruges og nye kan sættes ind som i en pengeclips.

 

Pengebrochen er en kommentar til vor tids pengegriskhed og overforbrug. Brochen forholder sig til bæredygtighed på flere måder, f.eks. i materialevalget, da både pengesedler og sølv bevarer deres værdi og kan genanvendes. På denne måde er der ikke noget af det fysiske produkt, der efterfølgende kasseres. Ud fra en bæredygtig tankegang er smykker dybest set overflødige, men ved at tildele brochen en funktion ud over det dekorative, undgår forbrugeren unødigt overforbrug.

 

Projektet indgår i den censurerede udstilling på Trapholt, der løber fra 6. maj til 6. september. Udstillingen er en del af Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009, som i år har "Bæredygtighed" som tema. 

Klik for billede i høj opløsning Klik for billede i høj opløsning

 

Kontakt: Katrine Borup. Tlf.: 33 15 37 36 / 23 34 30 13. Mail: katborup@mail.dk