Forside > Presse > En plastikpose lever i 20 minutter

En plastikpose lever i 20 minutter

Designer og væver Helle Trolle (f. 1958) har kastet sig over et velkendt forbrugsgode – plastikposen. På verdensplan bliver der brugt 500 mia. plastikposer om året og i Danmark købes hvert år 350 mio. plastikposer. En gennemsnitspose bliver brugt i tyve minutter og det tager mellem 100 og 1000 år for en plasticpose at blive nedbrudt i naturen.

 

Helle Trolle har indsamlet en dansk families forbrug af indkøbsposer over en periode på fire uger. Disse poser genanvender hun ved at klippe dem til strimler, væve dem sammen for til slut at varmebehandle dem, så det bliver til nye bæreposer med meget længere levetid. Posernes livscyklus forlænges – som en kommentar til tidens forbrugsmønstre og overforbrug.

 

Projektet indgår i den censurerede udstilling på Trapholt, der løber fra 6. maj til 6. september. Udstillingen er en del af Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009, som i år har "Bæredygtighed" som tema. 

Klik for billede i høj opløsning

 

Kontakt: Helle Trolle. Tlf.: 86 55 63 09 / 31 72 46 41. Mail: helletrolle@ajtek.dk