Forside > Presse > Børnevognscykel til tæt trafik

Børnevognscykel til tæt trafik

Møbel- og industriel designer Leif Hagerup (f. 1962) har med cyklen ”Wallaroo” sat fokus på, hvordan forbrugeren kan tænke co2 reduktion ind i dagligdagen. Hans løsning er at vælge bilen fra og cyklen til – også selvom man er en børnefamilie. Walleroo er en prototype på en børnevognscykel – baseret på Long John cyklen, men med et påsat barnetelt.

 

Cyklen er smallere end andre børnevognscykler på markedet. Det gør cyklen nemmere at manøvrere rundt med i trafikken, da den ikke fylder så meget i bredden. Udformningen er ligeledes med til at skabe mindre forstyrrelse for medcyklister, hvilken gør valget af cykel nemmere og i sidste instans nedsætter co2 udledningen. At cyklen samtidig er mere sikker end f.eks. almindelig barnestol er desuden et plus.

 

Hvis man synes, at designet er genkendeligt, så er det måske fordi, Leif Hagerup også er idémanden bag den kendte Dolphin cykeltrailer. Med Wallaroo har han lavet en videreudvikling i et slankere design, som gør det nemmere at manøvrere i trafikken.

 

Projektet indgår i den censurerede udstilling på Trapholt, der løber fra 6. maj til 6. september. Udstillingen er en del af Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009, som i år har "Bæredygtighed" som tema. 

 

 Klik for billede i høj opløsning Klik for billede i høj opløsning

 

Kontakt: Leif Hagerup. Tlf.: 20 42 65 85. Mail: hagerup@mail.dk