Forside > Presse > Børnemøbler der mindsker co2

Børnemøbler der reducerer co2

Møbelsnedkerne Sebastian Jørgensen og Henrik Thygesen har på deres værksted ”We do wood” lavet en børnestol i bambus. En stol, der både er anvendelig, indbydende og sympatisk. Børnestolen er klar til salg fra april 2009.

I deres møbelproduktion er de to møbelsnedkere meget optaget af klimaspørgsmålene - lige fra produktionens co2 forbrug til dets indvirkning på indeklimaet. For at forbedre indeklimaet forsøger de for eksempel konstant at minimere brugen af kræftfremkaldende formaldehydlim i produktionen.

 

Da træfældning påvirker co2 regnskabet negativt, har Sebastian Jørgensen og Henrik Thygesen valgt en træsort med høj væksthastighed. Netop den granulerede bambus fra Kina vokser meget hurtigt og kan nå sin fulde højde i løbet af et par måneder. Desuden optager bambus meget mere co2 end andre træsorter, hvilket gør materialet til et oplagt valg til produktion af træmøbler. Træ er et nærmest uopslideligt materiale og har desuden den fordel, at det patinerer smukt.

 

Projektet indgår i den censurerede udstilling på Trapholt, der løber fra 6. maj til 6. september. Udstillingen er en del af Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2009, som i år har "Bæredygtighed" som tema. 

Klik for billede i høj opløsning Klik for billede i høj opløsning Klik for billede i høj opløsning

 

 

Kontakt: Sebastian Jørgensen / Henrik Thygesen.
Tlf.: 26 55 72 30. Mail: ht@wedowood.dk